IP-Support har en del kunder, der har været udsat for den seneste lavteknologiske telefonfidus, som cirkulerer lige nu. Der bliver ringet op til en masse mennesker i lande som Danmark, Tyskland, Sverige, England og sandsynligvis flere lande.
Et gammelt trick der forsat virker!
Et flere år gammelt svindelnummer blusser op med jævne mellemrum. En person siger, at han ringer fra Microsoft og lige skal have adgang til computeren hos personen i den anden ende af røret, fordi den har fået virus.
Fidusen er egentlig ret simpel: De der ringer op, foregiver at være fra en afdeling i Microsoft, der har modtaget oplysninger om, at din computer er inficeret med malware, virus eller lignende. De flinke mennesker vil så tilbyde, gratis, at kontrollere og rense computeren.
Hvis offeret så giver adgang til dette, beder de offeret om, at udføre bestemte handlinger, herunder at skrive nogle kommandoer, som vil narre en ikke-erfaren bruger, der så viser, at computeren faktisk er inficeret.
Her er det vigtigt at vide, at der faktisk ikke er en sådan afdeling hos Microsoft og at de aldrig ville ringe til privatpersoner om eventuelle PC-infektioner. Så hvis du nogensinde får et opkald fra “Microsoft” om, at der er noget galt med din computer, at den er inficeret eller måske noget helt andet – så venligst – bare læg på!
Det telefonfidusen går ud på er, at få fri adgang til computeren og så efterfølgende rippe den stille og roligt for penge, der så overføres til forskellige PayPal-konti eller lignende .
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies i overensstemmelse med vores cookie- og privatlivspolitik.